Jeg har valgt at tage på et DNA-eventyr.. Det er hvad jeg fandt ud af!

Jeg har valgt at tage på et DNA-eventyr.. Det er hvad jeg fandt ud af!

Normalt er det mine brune øjne, mørke kulør og mellemøstlige træk, som springer i øjnene ved mødet med andre mennesker. Er du dansker? Spørger folk, jeg møder nogle gange i Jordan for første gang. Det kan være svært at fatte, hvordan det palæstinensiske, syrisk-libanesiske hænger sammen med en dansk baggrund.. Vel og mærke når det er den mellemøstlige udseende, man kan se. Læs interview på Momomdo her.

Det har længe vækket min nysgerrighed at finde mere ud af om mine genetiske etnicitet og afstamning. For selvom jeg naturligvis opfatter mig selv som dansk ’indeni’, så fylder ens udseende og personlige træk en stor del af den man bliver opfattet som. Jeg har siden jeg kom til Jordan følt, jeg er kommet tættere på mine rødder og den historie mit folk bærer på, så jeg bedre kan forstå folks temperament, mentalitet og det narrativ de bliver påvirket af. For at finde mere om min mellemøstlige baggrund og identitet har jeg valgt at tage på DNA eventyr i samarbejde med søgemaskinen Momomdo, som står bag kampagnen ’The DNA-journey’.

ME.DNA

Jeg ved naturligvis godt, at jeg i blodet er arabisk og har siden barnsben hørt fortællinger omkring, de lande mine bedsteforældre flygtede til. Som palæstinensisk barnebarn er min familie spredt ud over Mellemøsten og bor i dag primært i flygtningelejre i Libanon og Syrien. Men det, at man tager en test, som afslører hvilke lande man præcist har tilknytning til og kommer fra giver større afklaring omkring ens baggrund og etniske rødder.

Mine venner joker tit med at mit temperament er meget arabisk, som nok er den del af min baggrund, hvor jeg har arvet mit drive, fighter-mentalitet og indbydende gæstefrihed. På den anden side er det flow, jeg har over mit liv og trangen til at gøre så meget karriere som kvinde nok noget jeg bedst kan finde match til i min skandinaviske baggrund.. Jeg gik med mange tanker da jeg sendte konvolutten til testen og  synes et eller andet sted det var nervepirrende og enormt spændende at få resultaterne af testen!

Selvom jeg vidste, at jeg har en mellemøstlig identitet, som nok ville afspejle sig i testresultaterne, afslørede testen følgende:

– 61 % genetisk etnicitet fra Mellemøsten: Herunder 4% fra Caucasus.

– 10 % genetisk etnicitet fra Italien og Grækenland, herunder 1 % europæisk jødiske gener.

– 26 % genetisk etnicitet fra Afrika, herunder; 13 % fra det sydøstlige Bantu, 6 % fra Nigeria, 2 % fra Senegal, 2 % fra Nordafrika, 1 % Mali, og 10 % fra andre lande i Afrika.

– 1 % asiatiske gener.

Alt i alt et mix af asiatiske, afrikanske og europæiske gener!

Screen Shot 2017-02-25 at 8.49.26 PM

Afrikanske træk

Jeg synes at det har været interessant at reflektere over, at en stor del af min genetiske etnicitet som stammer fra Bantu, som strækker sig over Centralafrika til Nordafrika. Området strækker sig over det moderne Uganda, Kenya og Tanzania i nord; og omfatter Zambia, Mozambique og Zimbabwe i dens centrum; og Botswana, Sydafrika, Namibia og Angola. De tidligste bantu folk stammer fra det i moderne Cameroun og Nigeria. Senere har der været folkevandringer mod øst til Uganda, Kenya og Tanzania.

Bevidstheden om, at man har etnicitet hørende til den del af verden skaber en følelse af diversitet og giver en lyst til at udforske den del af verden.

Jeg synes der på tværs af min familie er mange familiemedlemmer, som har markante afrikanske træk, som sandsynligt stammer fra den region. I min familie har vi blandet lys og mørk kulør, som også kan være nogle indikationer af denne folkevandring.

Screen Shot 2017-03-02 at 4.39.08 PM

Folkevandring fra Afrika til Mellemøsten

Det næst stop i min DNA-rejse er Mellemøsten, hvor 61 % af min genetisk etnicitet stammer derfra. Omkring 60.000 år siden, begyndte de moderne mennesker en dramatisk folkevandring ud af Afrika og hertil. Her har mange mennesker slået sig ned gennem tiden, og har været igennem mange besættelser og kolonitider.

Herfra har islam spredt sig ud fra den arabiske halvø, og gjorde det arabiske sprog til et af de mest udbredte i regionen. Jeg anser ”arabisk” som en bred identitet, mange kalder sig arabere, selvom de kommer fra vidt forskellige kulturer. Selvom der er flest muslimske araber er der i regionen også kristen og jødiske arabere, som man ofte overser. Kristendommen, Islam og jødedommen har alle sammen fået deres udspring fra denne region.

Afrikanske.DNA

Folkevandringer i ‘Al mashreq og Al Magreb’

I den arabiske verden taler om om al-mashreq og al-mahreb, som betegner det område, hvor solen står op og går ned, dvs. henholdsvis den østlige og vestlige del af den arabiske verden. Det omfatter bl.a. det nordafrikanske region, som omfatter nutidens Marokko, Algeriet, Vestsahara og Libyen. Jeg synes, at det er interessant, at jeg også har tilknytning til denne region, som altså er ’maghreb’. Det meste af befolkningen af denne del er indfødte – og oftest ser man i DNA-test oftest ikke sammenblanding af etnicitet i de tests der er blevet fortaget.

Europæer vs. verdensborger

Den sidste del i min DNA-rejse har været Europa, idet jeg angiveligt har tilknytning til Italien og Grækenland. Det finder jeg enormt interessant og som en side, som jeg aldrig ville gætte på. Men vi er som mennesker umiddelbart resultater af en global folkevandring på tværs af Middelhavet, hvor det kun er få befolkninger, som er indfødte. Det giver mig helt lyst til at komme afsted til Italien og Grækenland og gå på opdagelse i landenes kultur og slægtshistorie, må jeg ærligt indrømme!

Denne DNA-rejse har helt givet mig lyst til at rejse ud i verden og møde flere forskellige mennesker. Den har åbnet mine øjne op omkring at vi alle er resultatet at en genetisk opblanding gennem årtusinder. Dvs. Alle vores er vores genetiske arvemateriale er et miks af de forskellige oprindelige populationer. Med andre ord kan man sige, at vi alle er verdensborger, og der ikke findes nogen som er 100 % danskere, italianere, arabere.. Eller 100 % en ren race for den sags skyld!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *