Adrenalinen pumpede, da flyet lettede.. Point of no return!

I april satte jeg mig i et fly i retning mod Jordan med blandede følelser af at være heldig, glad og samtidig spændt og rædselsslagen. Jeg spændt over, at jeg havde fået mulighed for at arbejde på en kampagne i forbindelse med den syriske flygtningekrise, som jeg skulle arbejde på i Syriens nabolande. Jeg var samtidig nervøs og overvældet ved tanken om, at jeg skulle bo i Mellemøsten på egen hånd og rejse ud med en stor humanitær flygtningeorganisation i forskellige flygtningelejre for at formidle historier om disse triste sjæle.

I flyveren sad jeg med mit boardingpas og kunne mærke adrenalinen stige, da flyet lettede fra mit sidepladsvinduet på Kastrup lufthavn.

Når hjemmelængsel tændes mellem IKEA’s aromaer og kardemomme fra Amman

I det seneste stykke tid har jeg kunne mærke en stærk hjemmelængsel. Den mindste duft af kardemomme på markedet giver mig en prikken i hjertet og trækker søde minder ind på nethinden: Den hyggelige gåtur med min veninde ved søerne, lyden af togsignaler i baggrunden af vores summen, smagen, duften af kaffe, og det personlige bånd vi har sammen. Hjemve er en naturlig følelse som findes inde i os, den har fået mig til at reflektere over begrebet ”hjem”, som i mine øjne ikke er fast forankret til nogle fysiske rammer, men som kan være ’overalt’.

13282836_10154416075107448_1386937382_o

Små Skridt I En Tilfældig By

Som et gyldent tæppe har solen allerede lagt sig over kongedømmet, selvom det er tidligt morgen i Amman. Som altid skinner solen fra en skyfri himmel. Jeg mærker varmen prikke i kinderne, mens jeg tager små skridt i retning mod min yndlingscafe. Jeg finder frem til mit velkendte hjørne, som ligger i skyggen, hvorfra jeg kan se op imod min lejligheds-rude. Det her er mit stille hjørne i skyggen, som mest af alt minder mig om en hyggelig cafe på Nørrebro. Det er her, jeg har tilbragt mange formiddage, hvor jeg kan se ind af de snoede gyder og se travle forbipasserende.

Fortryllende Weibde

Jeg sætter mig ned og tager en dyb indånding. Solen står højt over Jabal Weibde i disse tidlige morgentimer. Det er omkring tidspunktet, hvor de fleste mennesker har fundet plads på deres arbejdspladser og trafikkaoset har lagt sig i Amman. Jeg tager små skridt ned ad dalene i det smukke kvarter, ned af trapperne og gennem de snoede stier. I et kvarter som bedst kan sammenlignes med et roligt hjørne midt i Amman’s sindsyge myldretid.

Disse klip er taget gennem min linse på en hverdagstur, hvor de smukke jasminbuske og høje minerater skaber en fortryllende autentisk stemning.