Mød Saudi’s Badass kvinde som vil smadre stereotyper

Mød Saudi’s Badass kvinde som vil smadre stereotyper

Hun er en badass kvindeforkæmper, som på trods af de mange udfordringer og restriktioner, som findes i det konservative samfund, valgte at drive forretning midt i den saudiske hovedstad Riyadh. Hun er en mønsterbryder og stædig forretningskvinde, som banede sin vej frem på det saudiske iværksættermarked og gav mændene i sin hjemby kamp til stregen.

Med disse ord kan man beskrive den saudiske iværksætter og provokatør, Thara Sudairy, som jeg fik mulighed for at snakke med i Amman. Hun var bare 25 år gammel, da hun valgte at starte en af de få iværksætterprojekter, drevet af en kvinde, i den saudiarabiske hovedstad Riyadh og udfordre de stereotype kvindebilleder i Mellemøsten. ”Hvorfor bager du ikke i din mands hjem?” – ”Gå hjem og tildæk dig”– ”Har du ikke noget bedre at fortage dig?”.

Anklagerne var mange, men intet kunne stoppe den beslutsomme kvindeforkæmper, som lod hårspidserne farve i forskellige pastelnuancer, som nær havde fået hende anholdt af det religiøse sharia politi i Saudi ‘hay’aa’, da de forfulgte hende i deres patruljevogn. Hun er god til at provokere og ville udfordre de eksisterende kønsroller. En beslutning som ikke kun pressede hende til det yderste men også sendte en bølge af socialt pres, sex-chikane og trusler mod den unge kvinde.

thara2

Thara startede sin dessert og cateringsvirksomhed i 2011, hvor hun i fire år knoklede for at få gang i regnskabet. Inden da boede hun en periode i Jordan, men hun ville netop kæmpe for kvinders rettigheder, dér hvor tingene står værst til.

Hendes mål er at inspirere andre kvinder til at kæmpe for at opnå deres karrieremål og udfordre de eksisterende stereotyper omkring kvinder, i det stærkt konservative samfund. En kamp som ikke har været let og risikofri for en single pige i spidsen for sin egen forretning.

“Jeg drømmer at andre kvinder vil indse, at de kan gøre hvad de vil og være ledere på lige fod med mændene. Med min virksomhed ønsker jeg at inspirere andre kvinder til at starte deres egen forretning og gøre sig fri af samfundets konservative og strenge kvindesyn, ikke blot følge de stereotype mønstre og forventninger for kvinder.” – fortæller Thara.

”Engang var der en mand, som sendte et nøgenbillede over WhatsApp. Man kunne se det hele! Det var væmmeligt,” – lyder det fra Thara, som måtte finde sig i chikane fra mandlige stalkere, som fandt det mærkværdigt, at en unge kvinde stod bag virksomheden.
 Desuden udgjorde den store chikane, et stort pres, som Thara måtte forholde sig til.

Selvom Thara Al Sudairy kommer fra en prominent saudiarabisk familie og har to forældre, som begge har uddannelser fra  USA, har hun med sin valg af karriere og ved at læse “kulinarisk kunst samt køkken og hotelforvaltning” i Jordan, har hun skuffet hendes families forventninger, som den eneste der drømte om at “stå i et køkken” blandt hendes omgangskreds.

”Min familie ville have, jeg blev den første saudiarabiske ambassadør. Men har en passion for køkkenet og har kreative fingre, som jeg har arvet fra min far,” – fortæller Thara. Selvom det ikke er velset at piger arbejder i restaurant og caterings-kæden, fik hun åbnet en virksomhed og kunne ikke vente med at få budskabet ud til andre piger.

cakes (1)

Som den værste udfordring, nævner Tharas kvindernes manglende evne til fri bevægelighed eftersom kvinder er underlagt køreforbud i Saudi Arabien. Som det eneste land i verden praktiserer Saudi Arabien nemlig i dag en kontroversiel lov, som forbyder kvinder at sidde bag rettet, som for Thara har været noget af det sværeste at forholde sig til. Læs Human Right’s rapport om kvinders rettigheder i Saudi “Perpetual Minors”.

”Det er enormt frustrerende og udgør en stor barriere i hverdagen, at man ved den mindste ærinde eller indkøb er anhænger af en anden person. At det skal være en mand gør forbuddet endnu mere provokerende og nedværdigende.” – siger Thara.

Ved den mindste statslige papirarbejde skulle hun slæbe en fætter med for at ordne det for hende. Der er næsten ingen grænser, hvor lidt en kvinde er tilladt at ordne på egen hånd. Det sætter virkelig begrænsninger for markedsføringen, regnskabet og er enormt frustrerende, forklarer den unge kvinde. For eksempel kunne Thara hellere ikke på egen hånd åbne bankkonto, betale regninger og generelt komme i kontakt med statslige anstalter uden en mandlig ledsager, som fulgte i hælene for hende. Læs om flere ting, kvinder i Saudi ikke kan.

Det var desuden især vanskeligt at Thara ikke kunne åbne en rigtig butik. Gjorde hun det måtte hun have mænd ansat, men alene kunne Thara kun støtte sig med en online side og ‘take away’, hvor hun var varsom med, hvordan hun markedsføre forretningen. Det skulle helst ikke stå klart, hvem der præcist stod bag.

Selvom der var stor grund til frustration i hverdagen, følte den stædige Thara, at viljen blev kun styrket på grund af de mange barrierer. “Jeg indså mere, hvor stort behov, der var for det jeg lavede. Jeg ville gerne have at flere piger også kom på banen” – siger Thara.

13334764_10154442126037448_242212383_o

I følge Kvinfo er det idag kun 15 % af de saudiske kvinder, som er ude på arbejdsmarkedet, det er derfor helt unormalt at kvinder optræder som ledere og iværksættere.

Selvom ligestillingen for kvinderne i Saudi stadig har lang vej endnu, anslår Thara, at der er ved at ske en positiv forandring. Ifølge hende, er det vigtigt at udfordre de mest konservative samfund for, for alvor, at skubbe for kvindefrigørelse og det er alle kvinders ansvar. Dog synes Thara, at det er mest problematisk, når kvinder spænder ben for sig selv. I flere omgange, hvor hun kom i kontakt med kvindelige kunder fik hun at vide, at hun burde tage hjem og ikke bruge sin tid på forretning, engang var der en kvinde, da bad Thara om “at bage i hendes mands hjem”!

”Mange kvinder opdager ikke, at de er deres egen fjende i kvindekampen. De gør sig til dommer overfor samfundets normer og spænder ben for dem selv og andre kvinder,” forklarer Thara.

”Der er brug for en ny tankegang blandt kvinder og en stor fremgang i stærke mønstre, som støtter hinanden, både her i Amman, i Riyyadh og alle Mellemøstlige byer,” – lyder det fra den unge kvinde.

Thara’s mål idag er at udfordre de skæve kvindesyn og inspirere andre kvinder leve af det de brænder for gennem at blive økonomisk selvstændige. I de kommende måneder vil Thara rejse til Afrika for at være frivillig i kvindeorganisationer og få inspiration fra kvindelige aktører til at fortsætte sin kamp.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *