Sådan skaber man håb i et klasselokale med 50 elever

Sådan skaber man håb i et klasselokale med 50 elever

I et propfyldt klasselokale, hvor der sidder mellem 40-50 børn, er behovet for kreative undervisningsmetoder en nødvendighed. Særligt i en flygtningelejr. Det konstaterer den 28-årige lærer, Ismail Al-Deges, som er vokset op i den palæstinensiske flygtningelejr, Madabaa-lejren, syd for Amman.

Da han var barn, gik han på den nærliggende drengeskole, som administreres af The United Nations Relief and Works Agency i Jordan. Men han husker tydeligt, hvor svært det var at koncentrere sig i en klasse med mange elever, larm og kedelige læringsmetoder. Skolen var forbeholdt de palæstinensiske børn, der boede i lejren, og som var langt flere, end skolen kunne rumme. Derfor indførte skolen et halvdags-skolesystem, som inddelte børnene i morgen- og eftermiddagsklasser, så alle kunne få et fagligt udbytte. Men der var ifølge Ismail hverken tid eller de nødvendige kapaciteter til at give børnene en ordentlig læring.

”Jeg kom tilbage, fordi jeg ønskede at gøre en forskel for børnene og give noget tilbage til den generation af flygtningebørn, jeg tilhører”, siger Ismail.

kidz

I skolen var der nemlig mange udfordringer, husker Ismail, som motiverede ham at blive lærer: Han ville forbedre læringsmetoderne på skolen.

”Da jeg startede med at arbejde på skolen, var det vigtigt for mig at indføre nye, kreative læringsmetoder, som sætter børnene i centrum. Mange af børnene er vokset op under stort pres i lejren, og kun skolen fungerer som afveksling fra deres vanskelige virkelighed”, fortæller Ismail.

Fra sin barndom husker han de kolde, nøgne vægge og lærernes skingre råb og instruktioner. Undervisningen var hård og kedellig og uden sjæl, forklarer Ismail. I dag arbejder han med børnene gennem spil, han selv har lavet til børnene. Undervisningen foregår i trygge omgivelser. Væggene har fået et opløftende lag maling i røde, gule og grønne farver. I Ismail’s klasselokale hænger et billede af hver elev, som de selv har været med til at klippe og dekorere en ramme til.

training

”Her skal de ikke kun tænke hurtigt og udvikle sig fagligt. Men de får også rørt sig, så de ikke bliver trætte og mister motivationen”, forklarer Ismail.

Selv om han er glad for at undervise på skolen og bo i sit gamle barndomskvarter i flygtningelejren, er der stadig mange ting han ønsker, han havde ressourcerne til at ændre som fx at skaffe flere klasser til eleverne. Klasselokalerne er propfyldte med elever, og der er brug for kreative kneb for at optimere elevernes læring. På trods af udfordringerne har Ismail allerede i løbet af de første måneder arbejdet på at indføre en masse kreative ideer og øvelser. I dag er der næsten ingen timer, der går uden rollespil, kreative øvelser og sang. Ismail føler desuden, at skolen har taget de gode metoder til sig.

Children

”Jeg bliver glad, når jeg ser, at metoderne har en god indflydelse på børnenes trivsel og læring. Jeg føler jeg har et ansvar for de her børn, og jeg vil gerne give noget tilbage til den palæstinensiske flygtningegeneration”, – siger Ismail.

”De nye metoder er blevet populære blandt eleverne – særligt blandt de yngre børn. Vi spiller rollespil, og de får lov til at indrette deres klasselokale hvert semester, så de føler, de sætter deres fingeraftryk på deres hverdag”, – forklarer Ismail. Mange børn er begyndt at få gode karakterer, hvilket har været til stor glæde for forældrene og børnene selv.

I dag er de andre lærere også begyndt at følge Ismail’s kreative metoder, og både skolegården og de enkelte klasser har hver deres særpræg og farver, som børnene har valgt. Men spørger man mange af børnene fra skolen, peger de især på Ibrahim som ’Skolens bedste lærer’: Han lytter til børnene og giver dem indflydelse på deres egen hverdag.

”Jeg vil ikke kun have, at de skal lære at stave og regne – de skal lære, hvordan de kan udvikle deres liv gennem uddannelse og hårdt arbejde”, siger Ismail.

klasse

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *